En gammel mand. Hans hund. Den sidste sommer. Hjemmeplejen og sønnen, der bare vil ham det bedste. Mere rørende bliver det ikke.
Svenske Bo er 89 år. Han bor alene i sit hus i naturskønne omgivelser ude på landet i Jämtland.
Hans hustru Fredvika er blevet dement, hun genkender ham ikke længere, og for tre år siden flyttede hun på plejehjem.
Men minderne lever og i en dåse gemmer Bo et tørklæde, der stadig dufter af Fredvika. Hvis bare han kunne åbne dåsen. For fingrene er stive, opsvulmede og ikke, hvad de har været. Det er hans krop i øvrigt heller ikke. Han sover mere og mere. Korttidshukommelsen svigter. Han hoster og harker.
Balancen er vigende og da han ikke altid når toilettet, har hjemmeplejen sørget for at han, om end modvilligt, er udstyret med en ble.
Og så er der Hans, sønnen, der bare vil ham det bedste. Han kører for ham og bliver ved med at komme forbi med madvarer, der engang var Bos livret, men samtidig overhører han Bos gentagne forsøg på at sige, at det ikke længere smager ham.
Heldigvis har Bo Sixten. Jänthunden, som er ved hans side om dagen og natten, hvor de ligger sammen på slagbænken i køkkenet. Men selv det sætter Hans spørgsmål ved. For går det at ligge på en hård slagbænk? Og er det ikke på tide at skille sig af med hunden, som Bo ikke længere helt kan passe?
Men så er der Ellinor. Barnebarnet Bo ikke kan stå for. Hun er fra en generation, hvor man som det naturligste giver sin gamle farfar et knus, og hun er ikke bange for at sige tingene ligeud.
Og så er der Ture. Bos ven fra gamle dage. Den gang de begge arbejdede på savværket. De to gamle mænd holder kontakten ved den ugentlige telefonopringning, hvor fortroligheder og sladder udveksles. Indtil den dag…..
Hver dag kommer hjemmeplejen og ser til Bo. Der er de gode plejere, dem der læser Bo og dem, der ikke gør. Der er to fantastiske beskrivelser af, hvordan en bade-situation kan foregå, når det går godt og det modsatte.
Hvert kapitel indledes med et notat fra hjemmeplejens logbog.
Og mens Bos liv stille nærmer sig sin afslutning, ser han tilbage på et langt liv. En opvækst med en eftergivende mor og en hidsig far. Hvordan har han selv været som far? Kan han nå at nærme sig sin søn? Er det for sent at få sagt det til Hans, han har på hjerte?
Det hele vanskeliggøres også af nutiden, hvor rollerne er byttet om og autoriteten ikke længere er Bos, men Hans´. Og hvor den eneste måde man kan forsøge at sige fra på, er at nægte at spise eller forsøge at låse døren.
Det er intet mindre end en fremragende bog. Bortset fra hjemmeplejens notater ses det hele gennem Bos øjne.
Man forstår hans frustrationer over den svigtende krop og håber, håber, håber at han får lov til at beholde sin hund. Samtidig forstår man også godt, hvordan det må være at være en omsorgsfuld søn.
Det er en bog, man drøner igennem trods det, at det hele foregår i et stille tempo. Og tag ikke fejl, måske lyder det som en kedelig bog, men det er det langt fra. Den rummer det hele fra kærlighed, sorg, venskab til forfald.
Det er rørende og umuligt ikke at blive berørt af denne must read bog, der bør læses af alle, der har gamle forældre og arbejder med mennesker.
Læs den: for den fineste historie om at blive gammel og få udvidet dit livsperspektiv.