Romere, arabere og riddere har været der. Ramt af jordskælv. En gang hovedstad, i dag under 400 indbyggere. Grundlagt i middelalderen og fredet i nutiden. Velkommen til Mdina.
Allerede på lang afstand gør Mdina på Malta indtryk, som den troner frem højt beliggende på et klippefremspring. Og det er helt bevidst. For den mere end 4000 år gamle bys placering gjorde at fjender kunne spottes til vands og til lands længe før de nåede frem.
Tæt på fortsætter Mdina med at gøre indtryk. Høje, gule kalkstens mure ligger beskyttende rundt om hele byen. For at komme ind i byen, er den bedste vej at passere hen over voldgraven og ind gennem hovedporten (bemærk våbenskjoldet og løverne øverst oppe).
Og så er man i Mdina. Hele byen er ligesom de omgivende mure bygget af de karakteristiske gule kalksten.
Bilkørsel er kun tilladt for beboerne og ærkebiskoppen. Det er en af flere forklaringer på, hvorfor byen også kaldes den stille by.
Den måde byen er bygget på, i højden med små, smalle gader gør at den, trods mange turister til tider, føles tyst og ikke mindst sval. Og sidstnævnte er en fordel på Malta, hvor temperaturen kan snige sig op på 40 grader på årets aller varmeste dage.
Mdina er ikke ret stor, ca. ½ km2, men hvad den mangler i størrelse har den til fulde i charme og ynde.
Der er en særlig stemning og det er en fryd at begive sig ud i de små labyrintiske gader med fint glaserede vejskilte, man ikke ved hvor ender. Nogle gange er det på åbne pladser og torve andre gange ender det blindt.
Der er fine paladser, katedral, kirker, klostre og museer overalt. Guf for historieinteresserede.
Udsigter fra bymurene ud over Malta og det omgivende Middelhav.
Og husene, ikke at forglemme, med farverige døre, vinduer og detaljer lige fra postkassen til dørhammeren. Ofte prydes husmurene også af fine blomster. Det er SÅ smukt.
På pladsen, hvor St. Pauls Katedral ligger, kan man se to ure på katedralens facade. Kun et af dem går rigtigt, det andet forkert for at narre Fanden.
Her har ærkebiskoppen også sin embedsbolig. Hvis der holder en bil ude foran med en bispehue på nummerpladen, så er han hjemme.
Man kan bruge lang tid på bare at slentre rundt i Mdina og kigge på det hele, de små detaljer og de store vidder ud over øen. Fantastisk, intet mindre.
Der er også rig mulighed for at overnatte på hoteller eller spise på restauranter i byen.
Her skal nævnes Fontanella Tea Garden. Det er berømt for sine lækre kager, der bedst nydes fra siddepladserne øverst oppe på muren, hvor udsigten over øen imponerer.
Ventetiden til et bord på Fontanella Tea Garden kan være lang, særligt i højsæsonen.
Men så kan man i stedet besøge Palazzo Bifora. Det yndigste lille boutique hotel med kun seks værelser, hvoraf de fem er suiter.
At træde ind i gårdhaven på hotellet er en oplevelse i sig selv. Og på øverste etage findes den fineste lille tagterrasse med en mini swimmingpool.
Hotellets udvalg af kager er langt fra så omfattende som Fontanellas, men de er fine og velsmagende. Her kan man gemme sig lidt væk fra al mylderet, mens man bare nyder.
I betragtning af Mdinas størrelse, kan det måske lyde som om, der er alt for mange bygninger, forretninger m.m. på alt for lidt plads. Men det er der på ingen måde.
Besøget i den stille by kan afsluttes med at gå en tur i voldgravene, der ikke er fyldt med vand, men består af grønne plæner og citrustræer.
Jeg har besøgt Mdina flere gange. Hver gang er en oplevelse. Tippet må gerne siges videre, men gør det stille, shysss.