Hvad har briller, en temmelig lunefuld chef, nyt køkken og tarmkræft at gøre med hinanden? Alt i hvert fald for kæresteparret Nelly og Troels.
Det begynder med en kage, som Nelly selv har bagt i anledning af hendes 10 års jubilæum i Praktik Optik i Nykøbing Falster. Hun er i starten af 30érne, langsynet og optikerassistent samt i fast forhold med den knap 20 år ældre Troels. Livet er godt, bortset fra hendes nye chef, der presses af lavpris-brillebutikken på den anden side af gaden, der også har fået mere end almindeligt fokus på Nellys (bygnings)fejl.
Det fortsætter med et skybrud, der får kunderne til at blive væk fra ellers afholdte Nellys jubilæum. Og om lidt går det i kage, livet som Nelly og Troels kender det.
Syv år som kærester og stadig vilde med hinanden. Og nu skal de altså have det nye køkken. Der er nogle gode beskrivelser i bogen om parforholdet, som det tager sig ud i hverdagen og de små særheder, man accepterer at leve med.
Og så er der afføringsprøven. Rutineprøven, der skal opfange tidlig tegn på tarmkræft, som sendes med posten hvert andet år til de + 50-årige. Og for Troels vedkommende er det desværre kræft.
Fra at være et kæresteforhold bliver det pludselig også et patient- og pårørende forhold. Og her er der nogle helt andre ting på spil. For patienten, der ikke har lyst til at tale om det, til den pårørende, der har mere end brug for at tale om det.
Vi er med i hele sygdomsforløbet, køreturene fra udkants Danmark til hospitalerne i hovedstaden, ventetider, bekymringer, ængstelser og fra operationen til efterforløbet. Og med omsorgen fra de hvidkitlede og deres mangel på samme, når overlevering af informationer, “tag det som en oplevelse” f.eks, gives videre.
Hvordan mestrer man det? Nelly og Troels har hver deres måde at gå til det på. Hun kæmper med at holde sammen på sig selv på jobbet, hvor hun udsættes for overvågning og mikromanagement af sin chef og påduttes en ekstern coach. Og over for de nære barndomsveninder, der nu føles så fjerne. Men noget ændrer sig, da hun tilfældigt lægger vejen forbi en ukendt persons begravelse og møder en velmenende kirketjener.
Troels vil tilbage til hverdagen og hans arbejde i Kernehuset, et bosted for voksne med handicap. De kender ikke til hans sygdom, for det synes han er privat. I det hele taget er det kun Simon, hans nære ven, udover Nelly, han efter tid åbner op for.
Mens Nelly og Troels kæmper for hinanden og sig selv, fortsætter livet omkring dem. Med briller med glidende overgang, mersalg af polaroid solbriller, nærsynede og langsynede kunder, kontaktlinser samt vennernes op-og nedture.
Lyder det som en tung bog? Det er det ikke, trods det alvorlige emne. Bogen er skrevet med humor og underfundighed. Den er ovenikøbet hurtigt læst.
Parforhold, Udkants Danmark og alt hvad et alvorligt sygdomsforløb indebærer, er beskrevet fint og usentimentalt og på en måde, hvor man hurtigt fornemmer at forfatteren har trukket på sine egne erfaringer.
Hvad der i øvrigt også fremgår af forfatterens efterskrift, der indeholder en tankevækkende bemærkning og en opfordring. Det er stadig svært for mange at tale om det store K og sørg nu for at få sendt jeres lort med posten. Det er hermed givet videre.
Læs den: med åbne øjne med eller uden synskorrigering for en underfundig, lærerig beretning om et parforhold med kræft.